Wessing Film & TV
Absalonsgade 13
DK - 5000 Odense C
Tel.: +45 6617 7717
Mob.: +45 2810 1444

Email:
   

 
 Tarahumara
Film >

DE OVERSETE TALENTER

DE OVERSETE TALENTER

Kr. 350,00
stk. 



Om de "skæve og mobbede" fra folkeskolen. Nogle af disse "bogligt svage/sent udviklede" finder vi i efterskolen, og ofte har de særlige talenter. Med den amerikanske professor Howard Gardner, der har skabt teorien om multi-intelligence, og psykolog Steen Hilling.

Danmarks 234 efterskoler  (1996) er alle kostskoler, der tilbyder almendannende undervisning for unge mellem 14-18 år. De har hver deres pædagogiske, faglige og holdningsmæssige særtræk.

Ca. 10% af efterskolerne koncentrerer sig om en specialpædagogisk indsats rettet mod bogligt svage/‘sent udviklede’ elever og deres oversete talenter. Indsatsen hviler blandt andet på udvikling af og en omfattende brug af visuelt baseret undervisning.

“Det er nemmest for denne elevgruppe at arbejde med informationer, der går fra det visuelle og praktiske til det sproglige”, fortæller psykolog i Fyns Amt, Steen Hilling, der har testet denne gruppe elever.

Filmen dokumenterer, at de  unge blomstrer op, fordi netop denne gruppe efterskoler har succes med at bruge visualisering og praktiske handlinger før brugen af sproglige informationer. Dokumentarfilmen går tæt på elevgruppen og viser, hvilke forudsæt-ninger der skal til for at øge elevernes selvværd og selvtillid - det opnås blandt andet ved en tæt voksenkontakt i et trygt socialt miljø. Filmen er den første af sin art. Den prøver at afdække, hvad det egentlig er disse skoler er så gode til.

Filmens dokumentation følges op af den amerikanske professor og psykolog Howard Gardner, der er ophavsmand til en tankevækkende intelligensteori, der tillige højner og værdsætter en række ikke-boglige kompetencer.

De pædagogiske konsekvenser af filmens konklusioner berører ikke alene de pågældende efterskoler, men har også et alment perspektiv, der ikke mindst bør få indflydelse på grundskolernes undervisning.

Citat: “Alt det der med bøger, vil jeg altså ikke kalde undervisning. Det er at holde folk tilbage.” Elev.

Filmen er produceret af Wessing Film & TV i samarbejde med Center for Ungdomspædagogik ved Danmarks Lærerhøjskole i Odense  og Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler med støtte fra Undervis-ningsministeriet.

Tak til elever og lærere på Fenskær, Tolne og Klintebjerg efterskoler



Varighed: 30 min

 
New ship for DAL
Sundhed på Bhutanesisk
Et æble til Abdallah
GNH - The Bhutanese Way
105 søskende og 18 forældre
Odense Film Krønike
Kardinalerne - Danmarks ældste jazzorkester
Byen i bevægelse - En usædvanelig kulturfestival i Odense
Søren Lolk - En ildsjæl fra Tåsinge