SUNDHED PÅ BHUTANESISK Kr. 298,00 DVDstk.  "Det er vigtigere at øge bruttonational-glæden end bruttonational-produktet"". Det tidligere så isolerede kongedømme Bhutan er et af Danmarks samarbejdslande om udvikling. Vi går tæt på en evaluering. Dokumentarfilm støttet af Filminstituttet. Underfundigt dobbeltblik Af Lars Movin (Information weekend 1.-2. april 2000) En film om tilblivelsen af en evalueringsrapport. Det lyder kedeligt, men er det ikke. Hvem evaluerer staten? Og hvem evaluerer dem, der evaluerer staten? Spørgsmål af denne type ligger som en drilsk undertone i dokumentaristen Hans Wessings film med den knastørre titel Sundhed på bhutanesisk. Bhutan er et lille kongerige i Himalaya, klemt inde mellem Tibet og Indiens nordøstlige provinser. I mange år var landet lukket for omverdenen og dermed en af de få kulturer på kloden, som ikke var synligt mærket af Vesten. Sådan er det ikke helt længere. Selv om størstedelen af det tyndt befolkede land stadig virker uberørt, er det såkaldte fremskridt så småt begyndt at snige sig ind, bl.a. i form af fornyelse i sundhedsvæsenet. For små ti år siden iværksatte Danida en storstilet indsats i Bhutan med opførelsen af hospitaler og et netværk af sundhedsklinikker spredt ud over landet. I slutningen af 90'erne nedsatte Udenrigsministeriet i samarbejde med Euro Health Group et udvalg sammensat af eksperter fra USA, England og Danmark med henblik på en uafhængig evaluering af resultaterne. Umiddelbart et stykke ministerielt pligtarbejde, men i tilfældet Bhutan en ganske usædvanlig udfordring for deltagerne. Ikke kun på grund af sproglige og kulturelle forskelle, men nok så meget fordi sundhedsprogrammet i Bhutan bygger på principper om at stimulere en ligeværdig sameksistens mellem traditionel og vestlig sygdomsbehandling. Hertil kommer, at ekspertgruppen under arbejdet blev udsat for op til seks dages traveture i det uvejsomme terræn for at nå ud til de fjerneste klinikker. Nysgerrigt blik i nakken Som et eksperiment inviterede Danida filmmanden Hans Wessing med for at dokumentere arbejdet. Eksperterne havde altså et nysgerrigt blik i nakken, når de skulle udspørge lokale repræsentanter om resultater, vurderinger og ønsker, samtaler der ind imellem berørte prekære emner. Filmen lægger uskyldigt ud som et ganske ordinært stykke visuel dokumentation af forberedelser, afrejse, ankomst. Men delegationen har knap nok sat fod på Bhutans jord, før det bliver klart, at filmens titel er mere underfundig end som så. Wessing havde på forhånd et indgående kendskab til Bhutan, og hans sympati for landets kultur fornægter sig ikke. I de mange sideblikke til alt det, der omgiver evalueringsholdet, kommer 'sundhed' snart til at betyde nærmest det modsatte af indblanding fra Vesten. Ikke at filmen er illoyal over for de, der har bestilt den. Det fremgår med al ønskelig tydelighed, at indsatsen i Bhutan på mange måder har været en succes. Hospitaler og klinikker værdsættes af befolkningen, om end man nok lige lægger vejen om en shaman, inden man tyer til den vestlige medicin. Men hertil kommer et ekstra lag af blid polemisk karakter, som skyldes Wessings blik for de mange pudsige eller groteske episoder i møderne mellem velmenende vesterlændinge og et på mange måder højt kvalificeret bjergfolk med en bemærkelsesværdig selvværdsfølelse. Det er her, det kommer frem, at bhutaneserne i lige så høj grad som de besøgende har en dagsorden. Og det er her, billedet af den skrøbelige balance mellem støttegiver og støttemodtager - succes eller ej - bliver interessant. På sin egen underspillede facon udvikler Sundhed i Bhutan sig undervejs til et kontroversielt bud på at løse et stykke bestillingsarbejde, ikke blot fordi filmen har glimt i øjet, men nok så meget fordi instruktøren har øje for de glimt, hvor gestik og mimik siger mere end selv den digreste evalueringsrapport. Filmen kan også købes via DFI, og har her følgende bestillings nummer: 172447 Til filmen er der på DFI´s sider lavet undervisningsmateriale beregniet for HF og gymnasier. Se det her  Varighed: 75 min