HJEMMEFRA PÅ EFTERSKOLE (1) - langt fra Grønland

Hvad har vi lært - uddrag af 10 måneders erfaringer?

Rakel fra Illoqqortorniut/Scoresbysund: ”Selvfølgelig har jeg lært dansk. Og hvordan man lever i Danmark. - Nu er jeg lidt voksen og selvstændig og...moden og åben til andre!” 

Nuka fra Nuuk: ”Man kan ikke bare lige snakke med de danske elever på dansk. Man skal altid lige tænke over, hvad man skal sige, før man snakker med dem.”

Nuka: ”Når man får hjemvé, lukker man sig alene inde på sit værelse. Det er ikke godt. Man skal bare prøve at snakke med de andre og hygge sig altid - og bare være åben.”

Rakel: ”I starten havde jeg hjemvé og det gjorde rigtig ondt her inde, og jeg ville tage hjem. Men min far sagde:”Det skal du ikke!” 

Bolethe fra Sisimiut: ”Det kunne have været bedre med det dansk, jeg kunne i forvejen.”

Forstander Hans Heide-Jochimsen, Bråskovgård: ”Vi har oplevet elever, der bare ikke kunne noget dansk, og det var altså ikke let. Det var synd, og så er man meget ensom. Hvis jeg skulle sige noget, så skulle man være lidt forsigtig med, om de elever man sender afsted, nu også er i stand til at klare sådan et år. Og det kunne have meget med sproget at gøre.”

Louise, Augustines danske veninde: ”Jeg tror, at grunden til at vi kan snakke så godt sammen er, at vi begge to gerne ville. Fordi hvis hun ikke havde gidet eller jeg ikke havde gidet, havde vi ikke kunne snakke så godt sammen. Hvis der var nogle ord, hun ikke forstod, så brugte vi nogle ting til at forklare det med, tog os god tid til at forklare det ord eller brugte andre ord eller tegnede det på en tegning for at forklare det. Vi har gjordt rimeligt meget for at forstå hinanden.”

Augustine fra Sisimiut: ”Jeg har lært dansk sprog, at stå op om morgenen - og at løbe. Jeg havde ikke regnet med, at det ville blive så hyggeligt!”

Mia fra Sisimiut: ”Hvis vi tænker, at vi kan klare det, kan vi klare det!”

Kirstine fra Manitsoq: ”Man skal ikke være bange for at snakke på dansk. Det er lige meget, hvis vi laver fejl. Vi skal nok lære det. Jeg er blevet stærkere af at have kunnet klare det.”

Kirstine: ”Det er bedst at bo sammen med en dansker. Så kan man snakke sammen om alt muligt. Og så kan man lære dansk hurtigere.”

Forstander Werner Sternberg, Gram Efterskole: ”De grønlandske elever får mere og mere hjemvé og reagerer, så de klumper mere og mere sammen, de skal have tryghed med hinanden. Det opleves af de andre, at de isolerer sig, og at de ikke gider at have noget at gøre “med os”. Næste år vil vi sætte grønlandske elever sammen med en dansk elev hver, som er gammel elev, som vi ved er en god kammerat, og som ved hvad vi snakker om. Og således kan vi hjælpe med at skabe en større forståelse.”

Augustine: “I fremtiden har vi brug for grønlandsk, dansk og engelsk - mest grønlandsk”

Rakel: ”Jeg gider ikke så meget til Grønland endnu! Seriøst mener jeg. Det er for tidligt.”

Mia: “Når jeg kommer hjem til Grønland, vil jeg savne Danmark. Det kan være meget svært at sige farvel til hinanden. Jeg har haft det svært, hårdt, haft hjemvé. Alligevel vil jeg sige: Jeg har haft det sjovt sammen med elever, veninder og andre grønlændere.”

Sten Erik: ”Jeg synes, det er bedst, når man ankommer til efterskolen så hurtigt som muligt at snakke med danskere og få venner.”

Rakel: ”Jeg vil rigtig komme til at savne mine veninder. Jeg bor jo faktisk i Grønland, der er ikke noget at gøre ved det. Altså, så bliver jeg også nødt til at have hjemvé til Danmark - sagtens!”

Hvad skal vi lave bagefter:

“Jeg skal arbejde på en fisketrawler et stykke tid, og så skal jeg til Svendborg for at få uddannelsen.”  - “Jeg skal på Bygge- og Anlægsskolen for at blive maler. Jeg har fået praktikplads.” - “Jeg skal på gymnasiet i Nuuk” - “Jeg skal på handelsskole i 4 år” - “Jeg vil være enten læge eller sygeplejerske” - “Jeg skal på gymnasiet i Aasiat.” - “Jeg skal på gymnasiet i Julianehåb” - “Jeg skal også på gymnasiet i Qaqortoq” - “Jeg har tænkt mig at komme tilbage til Danmark for at uddanne mig som kunstner eller sådan noget.”  - “Jeg skal på højskole først, jeg vil ikke være frisør mere.”

HJEMMEFRA PÅ EFTERSKOLE 1har medvirket til en halvering af frafaldet af grønlandske efterskoleelever i utide i 2001/02 samt et forøget antal ansøgninger på 30 % for 2002/03.