KLAAR KIMING - NORDFRISERNE ET MINDRETAL

KLAAR KIMING - NORDFRISERNE ET MINDRETAL

Lige syd for den danske grænse helt ude mod vest, på øer og halliger og på den del af fastlandet, der er helt fladt, og helst hvor havet truer, bor de sidste nordfrisere. På de nordfrisiske øer i Danmark, Fanø, Mandø og Rømø eksisterer der ikke længere et nordfrisisk sprog. I Nordfrisland taler ca 10.000 mennesker sproget, der er delt i 8 dialekter, der kun vanskeligt forstås indbyrdes. Man føler sig stadig stærkt knyttet til Danmark, og det danske mindretal i Tyskland og friserne arbejder tæt sammen om bl.a. skoler. Friserne er et stærkt og frihedselskende folk. Deres valgsprog er “Hellere død end slave!”, og de skal helst kunne se den frie horisont.

Et nyt Europakort er ved at blive skabt. KLAAR KIMING portrættere nordfriserne og deres kamp for kulturel identitet og selvrespekt - en kamp der først og fremmest gælder sprogets overlevelse. Filmen er et talerør for nordfriserne på deres eget sprog, og dens budskab gælder såvel minoriteter som majoriteter. "Hvis de små folk forsvinder, bliver verden mere kedelig og umenneskelig. Verden er kun interessant, fordi der er så mangfoldig. De små folk hører med til mosaikbilledet."


Klar Kiming - en manerhäid

Jü koord Europa wårt nai tiikned. Di film KLAAR KIMING wiset da Nordfrasche önj jare strääwen for en kulturäl idäntitäät än likbeuchting - än deerbai gungt et tujarst am jare insats for di frasche sräke. Önj e film kaame Frasche önj jare äine spräke tu uurds, än ma jare boose schönj süwälj oudere manerhäide, ouers uk da mörhäide iinjs weese koone: "Wan da latje följke ferswine wörden, dan wärd jü wråål lungwiili än ünmanschlik wårde. Jü wråål as bloot deerdöör intr¨sant, dåt jü sü ünlik as. Da latje följke hiire tu dåt mosaiikbil."

For SFC, Sydslesvigsk Forening. Udvalgt til Prix Europa 1991, præmieret på Pärnu International Visual Anthropology Festival, Estland 1992, TV 3 Holland, SBS-TV, Australien. Rev. 1994